Personlig udvikling &
eksistentielle spørgsmål

Formålet med den eksistentielle terapi er, at finde sig bedre til rette i livet, uanset hvad det bringer


I den eksistentielle terapi taler vi om, hvordan du er i dit liv

I den eksistentielle terapi giver det altid mening, at tale om livet. Både om det der går godt og om dét, vi kæmper med. Formålet med den eksistentielle terapi er, at finde sig bedre til rette i livet, uanset hvad det bringer. Så vi kan møde både glæder, sorger og udfordringer bedst muligt.

Forandring og lindring af ubehagelige psykiske symptomer kan være et mål for terapien, men behøver ikke at være det. Vi starter med at finde ud af, præcis hvordan du er, her i verden. Om du så ønsker at ændre på det, er dit eget valg. Jo mere oplyst du er om dig selv, dine værdier, styrker og udfordringer, jo bedre er du rustet til at træffe dine livsvalg. Udgangspunktet for den eksistentielle terapi er, at vi som mennesker kan forholde os til os selv og livet. Og at vi kan finde gode måder at leve på - også når vi møder udfordringer.

I denne proces kan psykologen være din samtalepartner og stille spørgsmål, der giver dig mulighed for at reflektere i et trygt rum.

Særligt for psykologer

Som psykolog er du meget velkommen i egenterapi. Mange finder den eksistentielle terapi berigende, uanset eget fagligt ståsted. Jeg er godkendt specialist og supervisor i klinisk psykologi.